Affald og emballage

Affald og emballage

McDonald’s serverer flere end 190.000 måltider om dagen, og mere end halvdelen af vores salg er takeaway. Vi vil gerne gøre det nemt at tage maden med sig, samtidigt med at madens gode smag og høje fødevaresikkerhed bevares. Derfor pakker vi maden ind i emballage. For at tage hensyn til miljøet er vi opmærksomme på at begrænse mængden af emballage, og vi bruger genanvendelige materialer, der er produceret bæredygtigt.

Nogle gange ender vores emballage desværre på gaden eller i naturen, efter at den har forladt restauranten. Men vi gør, hvad vi kan for at undgå det. Først og fremmest ved at gøre det nemt at komme af med affaldet i og omkring restauranterne – men også ved at vores medarbejdere går forrest med et godt eksempel og hjælper med at rydde op både i og omkring restauranterne.

 

McDonald’s reducerer brugen af plast

McDonald’s global har som målsætning at al gæste-emballage skal komme fra genanvendte, genanvendelige eller certificerede kilder i 2025. Senest har vi i Danmark bl.a. gjort skeerne til McFLurry mindre, så vi har kunnet reducere vægten, og dermed brugen af plast, fra 5,1 til 3,8 g per ske, udfaset plastiklågene på vores McFlurry kopper, hvilket sparer 13 ton plastik om året, og indført bionedbrydelige bakkeservietter fra danske KLS, hvilket sparer 17ton miljøbelastende slagger om året.

Vi bruger primært ubehandlet papir fra FSC-certificerede bæredygtige skovbrug, og vi bruger genanvendelige materialer, hvor det er muligt. Det gælder alt fra kopper og servietter til æsker. Røreskeerne til kaffen er af træ. Alle servietter og kopholdere er fremstillet af 100 pct. ubleget genbrugspapir og -pap. I dag er 80% af vores papemballage fra genbrugspapir.

Og vi skal gøre det endnu bedre fremover. Derfor har vi i disse år sammen med vores kolleger i hele Europa intensiveret vores arbejde med at indføre nye mere miljøvenlige emballage-løsninger hele vejen rundt uden at gå på kompromis med bruger-oplevelsen.

 

McDonald’s arbejder for at holde naturen ren

Vi opfordrer vores gæster til at bruge skraldespanden både i og uden for restauranten. Nogle gange efterlades den brugte emballage alligevel, hvor den ikke hører til, og vi har derfor en ”One-block”-politik, hvor vores medarbejdere indsamler affald udenfor i restaurantens nærområde. Mange steder har vores restauranter opsat ekstra skraldespande i samarbejde med kommunen.

Allerede i 2008 var vi med til at stifte ’Hold Danmark Rent’ under Friluftsrådet. Hold Danmark Rent arbejder aktivt for at ændre danskernes holdning til at smide affald i naturen. Organisationen gennemfører løbende kampagner og har et netværk af støtteorganisationer, kommuner og virksomheder, der alle bidrager til at forebygge henkastet affald i naturen.

I 2019 søsatte Hold Danmark Rent et nationalt affalds-indsamlingsprojekt kaldet Ren Natur, som er et samarbejde mellem kommuner, lokale foreninger og virksomheder med interesse i at holde naturen og byen ren. Her er McDonald’s med som hovedsponsor Læs mere her