McDonald’s er klar med ny kok i kokkesamarbejdet

Brian Mark har for en kort stund skiftet Søllerød Kro ud med McDonald’s. Han er nemlig næste gourmetkok, der giver sit bud på en Homestyle burger. Og hans tilgang er klar og tydelig. ”Når man gør noget, så skal man gøre det ordentligt. Man skal gå all-in”, siger Brian Mark Hansen.

Og Brian har været all-in længe før ham og hans team hentede internationale priser hjem til Søllerød Kro. Hans far forpagtede Hotel Pauli og her knyttede Brian Mark tætte bånd til køkkenet og dets stemning. The rest is history, som man siger. Opvasker, tjener og en læreplads på Slukefter Kro ledte senere til stillinger hos Kong Hans Kælder, Ruths Hotel og nu Søllerød Kro. Og på sidstnævnte er filosofien også klar og tydelig.

”At lave god mad kræver ligesom så mange andre ting hårdt arbejde, og at man gør sig umage ved at prøve igen og igen…  indtil den bare er der”, siger Brian Mark Hansen. “Og sådan vil jeg også sige, at jeg har gjort med min burger, som jeg vil kalde lidt af en crowdpleaser.”

Den nye burger appellerer til danskernes kærlighed til sauce og går under navnet Homestyle Whiskeysauce. Den indeholder løgpure, en skive røget cheddarost og en skive smelteost med cheddar. To skiver bacon. Juicy bøf. Frisk rucolasalat og tomat. Og så er den toppet med spicy whiskeysauce.

Der er ingen tvivl om, at man hos McDonald’s er begejstret for det nye samarbejde.

“Vi er utrolig stolte over, at vi med samarbejdet har tiltrukket ikke blot en af landets, men en af verdens bedste kokke. Med Homestyle Whiskeysauce har Brian Mark Hansen virkelig formået at kombinere klassiske, velkendte smage med fuldt drøn på saucer og konsistenser. Vi er helt overbeviste om, at den bliver lidt af en crowdpleaser blandt danskerne,” siger Thomas Johansen, marketingchef for McDonald’s Danmark.

 

Få maden leveret til døren med McDelivery

Vælg en McDelivery partner for at fortsætte
Bestil direkte hos Wolt og Just Eat.
Du forlader nu mcdonalds.dk og bliver linket til et websted, der kontrolleres af en tredjepart. Indholdet og politikkerne, herunder privatlivspolitikken, på det websted, du nu besøger, kan variere fra McDonalds synspunkter og politikker. Sørg for at gennemgå politikkerne for hvert websted, du besøger. McDonald's er ikke ansvarlig for udtalelser, politikker, udtalelser eller praksis på dette websted