Danmarks længste fødselsdagshilsen

16.04.2011

McDonald's fejrede fredag sin 30 års fødselsdag i alle landets restauranter med priser fra 1981, og i den første restaurant i Danmark på Vesterbrogade i København blev dagen markeret med diskomusik fra 80'erne med Dan Rachlin bag mixerpulten, stylede medarbejdere iklædt 80'ernes uniformer, 1981'er priser og "burgerkage" til alle gæster. I alle landets restauranter lagde danskerne vejen forbi for at ønske McDonald's tillykke med den runde dag, og i den første restaurant på Vesterbrogade i København kom hundredvis af københavnere forbi for at tage del i festlighederne.

  • Vi er utrolig glade for, at så mange danskere valgte at fejre fødselsdagen med os og tage del i festlighederne rundt omkring i landets restauranter, siger Stephen Shillington, der er adm. direktør i McDonald's Danmark, og fortsætter: Når danskerne har taget godt imod os de sidste 30 år, hænger det jo blandt andet sammen med, at vi tilpasser vores produkter til danskernes forventninger og smagsløg. Vi har erfaret, at danskerne elsker bacon, og at gulerødder er ret populært blandt de danske gæster, men også at der er produkter, som ikke lige falder i danskernes smag som fx pitabrødet, som vi lancerede i 2005.


Det var ikke kun i landets 83 restauranter, at McDonald's modtog lykønskninger fra danskerne. Også online fejrede man McDonald's fødselsdag. På Facebook ønskede danskerne McDonald's tillykke med fødselsdagen ved at lave en af Danmarks længste fødselsdagshilsner.

I takt med at danskerne er blevet mere optagede af ernæring og sundhed, har McDonald's oplevet et stigende salg af salat, frugt og gulerødder. Faktisk sælger kæden hvert år 29 tons gulerødder og 654 tons salat i Danmark, og er verdens største aftager af salat. Fremover vil der komme også nye og anderledes produkter på menuen med flere grøntsager - de første lanceres allerede her i forsommeren 2011. Samtidig vil McDonald's i løbet af de næste år fortsætte med at modernisere de eksisterende restauranter, åbne nye og udvide åbningstiderne.

  • Vi er nødt til hele tiden at justere den oplevelse og de produkter, vi tilbyder vores gæster for også de næste 30 år at være en succes her i landet, og det kræver, at vi følger med danskernes forventninger. Men klassikerne laver vi aldrig om på, og Big Mac'en vil man altid kunne finde på vores menukort, siger Stephen Shillington.


McDonald's Danmark fejrede fredag sin 30 års fødselsdag i alle landets McDonald's restauranter ved at sælge Big Mac til 15,75 kr., som den kostede i 1981. I landets første McDonald's restaurant på Vesterbrogade i København var medarbejderne iklædt uniformer, som de så ud dengang. Mellem kl. 15 og 17 spillede Dan Rachlin hits fra 80'erne, og gæsterne blev budt på kage i burgernes tegn.

For yderligere oplysninger:

Sara Helweg-Larsen,
Kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark ApS
Tlf.: 22 14 00 00
E-mail: shl@dk.mcd.com

Historien om McDonald's

Verdens første McDonald's restaurant åbnede i 1948 af brødrene Dick og Mac McDonald. Milkshakemaskinesælgeren, Ray Kroc, blev interesseret i brødrene McDonald's restauranter, da han besøger brødrene for at sælge dem et stort antal multimixere til milkshakes. I 1955 overtog Ray Kroc rettighederne til navnet og åbnede sin første restaurant i en forstad til Chicago, som hedder Des Plaines. Den første McDonald's uden for USA åbnede i Canada i 1967.

McDonald's har i dag over 32.000 restauranter verden over og ejes på verdensplan primært af selvstændige franchisetagere og McDonald's Corporation, der har hovedsæde i Oak Brook i USA.

Facts om McDonald's Danmark

McDonald's åbnede den første restaurant i Danmark den 15. april 1981 på Vesterbrogade i København. I dag har McDonald's Danmark 23 franchisetagere, 83 restauranter, 4.000 medarbejdere og omkring 160.000 gæster hver eneste dag.

I 2010 blev McDonald's kåret til Danmarks 4. bedste arbejdsplads i "Great place to Work".

Læs mere om McDonald's på www.mcdonalds.dk eller på McDonald's fanpage på Facebook www.facebook.com/mcdonaldsdanmark

McDonald's Danmark fylder 30 år i år ? men vidste du, at..
1. ..cheeseburgeren er den burger, vi har solgt allerflest af i Danmark de sidste 30 år? Mens Hamburgeren og Big Mac er vores anden og tredje bedst sælgende burgere.
2. ..McDonald's er verdens største aftager af salat? I 2010 aftog McDonald's alene i Danmark mere end 654 tons salat.
3. ..McDonald's Danmark solgte 359.244 liter Kildevæld vand i 2010? Kildevand er vores anden bedst sælgende drikkevare.
4. ..hvis du søger på Big Mac sauce på Google får du 449.000 hits, men aldrig den præcise opskrift? Vores Big Mac sauce er et af vores kendetegn, og vi har af gode grunde endnu ikke fortalt hemmeligheden bag.
5. ..den første Big Mac kostede 15,75 kroner i 1981? I dag koster en Big Mac i gennemsnit 31,50 kroner.
6. ..McDonald's ejer sit eget Hamburger Universitet i Chicago, som uddanner ledere til kædens over 32.000 restauranter.
7. ..McDonald's Danmark serverede 3.500 ton ren oksekød i 2010? Vores oksekød er lavet af 100 pct. ren oksekød, skåret af hele stykker flanke og forparti. Vi tilføjer kun salt og peber inden servering
8. ..i 2009 lancerede vi den italiensk inspirerede burger Palermo Grande, som bestod af en bøf omgivet af tomat, ruccola, revet Ceasar ost og parmesansauce i et parmesanbrød. Den faldt dog ikke lige i danskernes smag.
9. ..vi i Danmark sælger forholdsvist flere burgere med bacon sammenlignet med restauranterne i resten af Europa? I Danmark er cirka hver femte store solgte burger med bacon.
10. ..jyderne bestiller langt flere pommes frites end københavnerne, mens københavnere køber 10 gange flere salater end århusianerne.
11. ..McDonald's logo er det tredje mest kendte i verden efter krucifikset og Coca-Cola logoet?
12. ..The Economist har udviklet et "Big Mac Index", der af mange anvendes som en målestok for prisniveau og handlekraft rundt om i verden? Den dyreste Big Mac finder du i Norge, mens du skal købe den billigste i Malaysia.
13. ..McDonald's Danmark i alt har ca. 4.000 ansatte, og 94 pct. af vores medarbejdere er rigtig glade for at arbejde ved McDonald's. Så glade at vi i 2010 blev kåret til Danmarks 4. bedste arbejdsplads af Great Place to Work.
14. ..den første danske McDrive åbnede i 1988, og at vi af og til i McDrive også serverer til gæster på hesteryg? Ud af McDonald?s 83 restauranter har 66 restauranter en McDrive.
15. ..McDonald's Danmark hvert år sælger over 1 mio. kopper kaffer? Vores kaffe er af 100 % Arabica kaffebønner, og vi får dem fra den anerkendte kaffeproducent, Segafredo. Kaffen er certificeret af Rainforest Alliance, der står inde for, at kaffen er dyrket bæredygtigt.