McDonald's indleder den digitale skattejagt

10.11.2011

McDonald's Danmark indleder som de første i Danmark den digitale skattejagt, når de torsdag sender en million digitale enkroner på gaden. Det sker med lanceringen af mobilapplikationen, Coinoffer App. Jagten på mønterne sker direkte via mobilen, hvor danskerne med digitale koder og lydkoder fra reklamer og annoncer kan indsamle mønter på landets gader, i McDonald's restauranter og biografer. Mønterne kan indløses til cheeseburgere, sodavand og gulerødder i en af landets 83 McDonald's restauranter.

"Coinoffer App'en er skattejagt version 2.0. Og der er jo ingen af os, der nogensinde bliver for gamle til en god skattejagt, så jeg har glædet mig meget til at komme i gang," siger Joachim Knudsen, marketingdirektør hos McDonald's Danmark.

McDonald's Danmarks nye app er et af de første eksempler i Danmark på, at virksomheder skaber en sammenhæng mellem kundernes fysiske og digitale verden. Udover reglerne fra den gode gammeldags skattejagt, så er nutidens skattejagt langt mere avanceret, fx kan mønterne også indsamles via lyden fra reklamerne i biografen og på tv.

"De fleste af os, men især de unge, er næsten altid til stede både digitalt og fysisk, så derfor vil man fremadrettet i vores kampagner opleve en langt stærkere kobling mellem det fysiske og det digitale univers. App'en er et eksempel på en kampagne, der ikke blot er underholdende, men som også skaber en reel værdi for vores gæster, hvor udbyttet hænger nøje sammen med, hvor meget man involverer sig i legen. Skattejagten er derfor ikke en klassisk konkurrence med få præmier til de heldige, for med Coinoffer App'en kan alle vinde. Og hvor meget er helt op til en selv," fortæller Joachim Knudsen.

Coinoffer App'en er den første lancering, hvor McDonald's Danmarks gæster kan lege med uden at være fysisk tilstede i restauranten eller foran computeren. McDonald's Danmark har udarbejdet Coinoffer App'en i samarbejde med reklamebureauet DDB, og indtil videre er applikationen kun udviklet til det danske marked. De én million digitale enkroner kan fra og med torsdag indsamles på landets gader, restauranter og biografer. Coinoffer App'en kan downloades via Andriod market og Apple appStore.

For yderligere oplysninger:

Sara Helweg-Larsen,
Kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark ApS
Tlf.: 22 14 00 00
E-mail: shl@dk.mcd.com

Om McDonald's i Danmark

Den første McDonald's restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald's restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald's Danmark ApS. McDonald's beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.
Følg McDonald's på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald's på www.mcdonalds.dk