Mere grønt på McDonald's

 22.06.2011

Der bliver stadig flere muligheder for at sætte tænderne i noget grønt på McDonald's. Nu smider familierestauranten nemlig to nye salater - en ny Chicken Caesar Salad* og Chicken Pesto Salad - på menuen. For en måned siden introducerede burgerkæden desuden tre nye wraps, som danskerne har taget godt imod. De to nye salater, der er på kortet i alle restauranter landet over og fremover vil være en fast del af menuen, er udviklet særligt til det danskerne. Og der er mere på vej af samme slags, lover kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen:

"Vi har altid været og vil altid være en burgerrestaurant, hvor man kan få stillet sin sult med en burger og sprøde pommes frittes, og det er også det, de allerfleste danskere besøger os for at få. Men vi oplever flere og flere gæster, der gerne vil have mulighed for at vælge noget grønnere og grovere, og dem vil vi også gerne kunne tilbyde noget lækkert," siger hun.

En undersøgelse foretaget af YouGov for McDonald's i maj 2011 viser, at burgere står øverst på listen over danskernes favorit fastfood. Men den viser også, at danskerne gerne vil have variation og noget at vælge imellem og at de danske kvinder gerne vil have salat og grønne alternativer når de spiser ude. Hele 6 pct. af de danske kvinder nævner netop salat som deres yndlings fastfood.

"Vi ved, at det meget ofte er kvinderne, der bestemmer, hvor familien spiser og derfor vil det jo ikke være helt dumt at have noget på menukortet, som de gerne vil have. Vi tror ikke at salaterne kan vælte BigMac og cheeseburgere af tronen som vores mest populære produkter, men vi er sikre på at de nok skal blive en succes," siger Sara Helweg-Larsen.

McDonald's har haft salat på menukortet i Danmark siden 2002, og der ryger stadig flere af de grønne produkter over disken. McDonald's i Danmark købte således 654 tons salat, 29 tons gulerødder og godt 340.000 liter kildevand i 2010 alene. Og den tendens vil fortsætte, forudser Sara Helweg-Larsen. Hun lover at der er flere produkter på vej i samme kategori, men hvad de er, vil hun ikke afsløre endnu.

*Den nye Chicken Caesar Salad hedder det samme som den hidtidige eneste salat ved McDonald's. Men den nye Ceasar Chicken Salat er fx lavet med Romaine salat i stedet for et salatmix, ny ost og også kyllingen er tilberedt anderledes. Så på trods af de ens navne, er der tale om en helt ny salat.

For yderligere oplysninger:

Sara Helweg-Larsen,
Kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark ApS
Tlf.: 22 14 00 00
E-mail: shl@dk.mcd.com

Om McDonald's i Danmark

Den første McDonald's restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald's restauranter i Danmark, hvoraf de 74 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald's Danmark ApS. McDonald's beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.
Følg McDonald's på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald's på www.mcdonalds.dk