Populær Coinoffer App i Top 5 efter 15 timer

Dato: 11.11.2011

Med lanceringen af mobilapplikationen Coinoffer App indledte McDonald's Danmark som de første i landet den digitale skattejagt, da de torsdag sendte én million digitale enkroner på gaden. Jagten på mønterne sker direkte via mobilen, hvor danskerne med digitale koder og lydkoder fra reklamer og annoncer kan indsamle mønter på landets gader, i McDonald's restauranter og biografer. Mønterne kan indløses til cheeseburgere, sodavand og gulerødder i en af landets 83 McDonald's restauranter.

Danskerne vilde med skattejagten

Allerede torsdag eftermiddag kunne populariteten af den landsdækkende skattejagt spores, for Coinoffer App'en lå nemlig i Top 5 over de mest downloadede apps i Danmark efter kun 15 timer på markedet. Applikationen kunne efter et halvt døgn mønstre 1300 brugere og 600 coin-scanninger.

Med lanceringen af Coinoffer App'en har vi bevæget os ind på en helt ny kommunikationskanal, og derfor er vi ekstra glade for, at vi efter blot 15 timer har fået så stor en respons på applikationen. Det er en rigtig flot aktiveringsgrad, og brugeranmeldelserne er fine, fortæller Joachim Knudsen, marketingdirektør hos McDonald's Danmark.

Coinoffer App'en er den første lancering, hvor McDonald's Danmarks gæster kan lege med uden at være fysisk tilstede i restauranten eller foran computeren. McDonald's Danmark har udarbejdet Coinoffer App'en i samarbejde med reklamebureauet DDB, og indtil videre er applikationen kun udviklet til det danske marked. De én million digitale enkroner kan fra og med torsdag indsamles på landets gader, restauranter og biografer. Coinoffer App'en kan downloades via Andriod market og Apple appStore.

For yderligere oplysninger:

Sara Helweg-Larsen,
Kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark ApS
Tlf.: 22 14 00 00
E-mail: shl@dk.mcd.com

Om McDonald's i Danmark

Den første McDonald's restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald's restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald's Danmark ApS. McDonald's beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.
Følg McDonald's på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald's på www.mcdonalds.dk