Nu kan du få en BigMac i kongens bydel

 

I morgen slår McDonald’s dørene op til restaurant nr. 86 i Danmark – og til et nyt kapitel i de historiske A Porta lokaler i hjertet af København. Den nye McDonald’s restaurant får 90 medarbejdere og vil bringe liv tilbage til det historiske hjørne på Kongens Nytorv.

København, den 6. december 2012 – Godt halvandet år. Så lang tid har et lokale på en af Københavns mest centrale adresser stået tomt og lukket for offentligheden. Men i morgen åbner McDonald’s dørene til de historiske og nyombyggede A Porta lokaler, så danskerne igen kan købe mad og drikke på det traditionsrige hjørne af Kongens Nytorv 17. McDonald’s åbner samtidig sin restaurant nr. 86 i Danmark, og McDonald’s Danmark glæder sig til at byde velkommen på Kongens Nytorv.

”Det har været en spændende udfordring at overtage en så historisk og central adresse i København. Vi har arbejdet intenst på at indrette lokalerne, så vi får bragt bygningens og pladsens historie og ånd med ind i nutiden og kombineret det med de krav, der stilles til en moderne restaurant med tusindvis af gæster dagligt. Vi har længe ønsket os en restaurant i denne ende af København, og her var det ideelle lokale. Lokalerne var desværre i en sølle forfatning efter at have stået tomme længe og pga. vandskader efter skybruddet  i 2011. Derfor var der brug for at sætte dem i stand helt fra bunden”, siger Kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen.

Dansk og eksklusivt design har været et klart ønske i nyindretningen af stedet. Danske Gubi har derfor leveret møbler til den nye restaurant. Det er den klassiske og ikoniske Gubi-stol, der er fundet egnet til det udtryk og den brug, man forventer i restauranten. Danske e-Types har stået for en stor del af den visuelle udsmykning af restauranten, så historien bliver bragt til live i et helt eksklusivt og særligt udtryk i de historiske lokaler. Belysningen er også lavet med respekt for traditionen for lysekroner på stedet, dog i en meget moderne fortolkning.

”Det har været vigtigt for os at skabe en moderne fortolkning af stedet og al den historie, det rummer, og at bryde med den traditionelle udsmykning af vores restauranter. Vi er glade for at få mulighed for at åbne lokalerne igen og bringe liv tilbage i den fantastiske bygning, som siden 1857 har huset mange forskellige restaurationer”, siger Kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen.

Restauranten skal drives af Franchisetager Lars Dinesen, som med åbningen på Kongens Nytorv får sin 8. McDonald’s restaurant.

”Den her restaurant er på alle måder en drøm, og jeg glæder mig meget over, at rigtig mange mennesker igen får glæde af de her fantastiske lokaler – både gæsterne, men også de 90 medarbejdere, som får deres gang i restauranten. Vi har indrettet en rigtig fin restaurant, og jeg er glad og stolt over resultatet”, siger Franchisetager Lars Dinesen.

Den nye restaurant åbner fredag den 7. december kl. 10 og har åbent hele døgnet alle ugens dage. Det er er den 4. nye restaurant, McDonald’s Danmark åbner inden for et år.

Yderligere oplysninger:

Sara Helweg-Larsen
Kommunikationsdirektør,
McDonald’s Danmark ApS
Telefon: 22 14 0000
e-mail: sara.helweg@dk.mcd.com

 

Thomas Sehested 
Senior Consultant 
e-Types 
Telefon: 28 88 2095 
e-mail: sehested@etypes.dk

Louise Brandstrup Zastrow
Kreativ Direktør 
Gubi 
Telefon: 26 28 3003 
e-mail: loz@gubi.dk

Om McDonald’s Danmark

Den første McDonald’s-restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 86 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 71 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube og find flere fakta om McDonald’s Danmark påwww.mcdonalds.dk