Et menukort efter danskernes smag

 

Så er det slået fast: Danskerne elsker baconburgere. Hele august har burger-elskere landet over givet deres bud på den perfekte burger i McDonald’s MyBurger konkurrence. Og svaret er klart: Over 80 procent er til bacon. De mere eksotiske ingredienser som chutney og peberfrugter er dømt ude.

København, den 27. august 2013 – Siden 1. august har danskerne dystet om at få deres egen personlige burger på menuen i McDonald’s MyBurger konkurrence. Konkurrencen bliver afgjort i september, men allerede nu er der indsendt næsten 30.000 bud på, hvordan den perfekte burger skal sammensættes. Og tendensen er klar: Selv om danskerne kan vælge mellem alt fra rødbedechutney til nachos, så er det de klassiske burger-byggesten, der hitter.

Hele 82 procent af de indsendte forslag indeholder bacon, og i mere end hver anden burger gemmer der sig en oksekødsbøf. Netop forkærligheden for bacon er ifølge kok og kogebogsforfatter Claus Holm et klassisk element i danskernes burger-vaner.

”Vi kan bare rigtig godt lide bacon. Både pga. smagen og den sprøde konsistens. Bacon er jo nærmest en kødchips. Og for rigtig mange mennesker er det et obligatorisk element i en burger. Jeg foretrækker dog personligt en bøf med salsa og sprød salat til,” fortæller Claus Holm.

Vi elsker det, vi kender

Ud over vores forkærlighed for bacon, vurderer Claus Holm, at resultaterne fra MyBurger konkurrencen opsummerer den danske madkultur:

”Selvom en del af befolkningen går meget op i at prøve nye madvarer, så er langt størstedelen af os bare rigtig glade for det, vi kender i forvejen. Derfor prøver vi som madudviklere hele tiden at udfordre folk. Det er der en stor opgave i, men det er sjovt at prøve,” fortæller han.

De mindst benyttede ingredienser er grøn peber og rød pesto, som begge findes i mindre end 1 procent af de byggede burgere.

MyBurger konkurrencen løber frem til 1. september i år, og i løbet af november og december kommer de tre vinderburgere på menuen i alle landets McDonald’s. Du kan lave din personlige burger og deltage i konkurrencen på myburger.mcdonalds.dk, McDonald’s Danmarks Facebook-side eller gennem McDonald’s app.

Top 5 ingredienser i årets MyBurger  

  1. Bacon – i 82 % af alle burgere  
  2. Smelteost med cheddar – i 70 % af alle burgere   
  3. Oksekødsbøf – i 60 % af alle burgere  
  4. Icebergsalat – i 55 % af alle burgere   
  5. Tomatskiver – i 46 % af alle burgere    

For mere information kontakt venligst:

Sara Helweg-Larsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: sara.helweg@dk.mcd.com

 

Om McDonald’s Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 87 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 71 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook ogYouTube, og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk ogwww.tjekmcdonalds.dk.