Kun hver 10. spiser morgenmad med familien

Væsentlige pointer om danskernes morgen ifølge YouGov-undersøgelsen:

 

Af med dynen før syv, træt, lidt uoplagt og hurtigt ud af døren. Sådan ser mange danskeres morgener ud, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for McDonald’s Danmark. Kun hver 10. dansker har tid til at spise morgenmad med familien. Men fra på mandag kan de morgentravle danskere få serveret et hurtigt og varieret morgenmåltid hos McDonald’s restauranter i hele Danmark.

København, den 12. april 2013 – Mere end halvdelen af danskerne forlader dynerne før klokken 7 og føler sig trætte og uoplagte fra morgenstunden, og kun de færreste har tid til at skimme avisoverskrifterne, før de skal ud af døren. Især de unge har svært ved at komme ud af sengen og vil hellere tilbringe ekstra minutter under dynen og spise morgenmad på rekordtid fremfor at nyde den ved morgenbordet. Faktisk spiser kun hver 10. dansker morgenmad med hele familien, men det betyder ikke, at danskerne springer dagens første måltid over. To ud af tre husker nemlig morgenmaden hver dag, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for McDonald’s Danmark.

Og fra på mandag kan de morgentravle danskere, som oftere og oftere har brug for at kunne snuppe et hurtigt morgenmåltid med på farten, også vælge imellem et bredt udvalg af morgenmad hos McDonald’s 86 restauranter landet over.

”Danskerne får mere og mere travlt, og især morgenerne kan være hektiske. De fleste har vist prøvet at komme lidt for sent ud af sengen eller stå op til et gabende tomt køleskab. McDonald’s vil gerne være med til at gøre det nemt at få en god start på dagen. Derfor tilbyder vi hurtig og varieret morgenmad til en overkommelig pris og af høj kvalitet,” siger Sara Helweg-Larsen, kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark.

McDonald’s har undersøgt danskernes morgenmadsvaner for at sikre, at det nye menukort tilbyder morgenmad til enhver smag. Og det viser sig, at danskerne er vanedyr, når det kommer til dagens første måltid. Der skal nemlig rundstykker, havregrød og kaffe på bordet, og det gælder over hele landet og i alle aldersgrupper.

”Vi har spurgt danskerne, hvad de vil helst vil have om morgenen, og her er rundstykker, havregrød og kaffe de klare favoritter. Derfor har vi sammensat en særlig morgenmenu med danskernes foretrukne morgenmåltider, samtidig med at vi giver vores gæster mulighed for at prøve de klassiske McDonald’s produkter som McMuffins og pandekager,” siger Sara Helweg-Larsen.

McDonald’s 86 restauranter landet over serverer fra på mandag morgenmad hver dag mellem 7 og 10. Flere af McDonald’s restauranter i Danmark er åbne døgnet rundt, og de øvrige åbner nu senest kl. 7. I samme tidsrum tages kædens øvrige produkter som burgere, pommes frites og wraps af menuen.

Undersøgelsen er gennemført for McDonald’s Danmark af analyseinstituttet YouGov i forbindelse med McDonald’s nationale morgenmadslancering. YouGov har i perioden den 22.-28. februar 2013 spurgt 1.013 danskere i alderen 18-74 år om deres morgen(mads)vaner.

Sara Helweg-Larsen
Kommunikationsdirektør,
McDonald’s Danmark ApS
Telefon: 22 14 00 00
e-mail: sara.helweg@dk.mcd.com

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 86 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 71 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook ogYouTube, og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk ogwww.tjekmcdonalds.dk.

 

Forlad mcdonalds.dk

Vælg en McDelivery partner for at fortsætte
Vælg hvilken McDelivery partner du ønsker at benytte:
Delivery From
Du forlader nu mcdonalds.dk og bliver linket til et websted, der kontrolleres af en tredjepart. Indholdet og politikkerne, herunder privatlivspolitikken, på det websted, du nu besøger, kan variere fra McDonalds synspunkter og politikker. Sørg for at gennemgå politikkerne for hvert websted, du besøger. McDonald's er ikke ansvarlig for udtalelser, politikker, udtalelser eller praksis på dette websted