Ny kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark

 

McDonald’s Danmarks nye kommunikationsdirektør, 42-årige Stine Green Paulsen, glæder sig til at sætte sit præg på en virksomhed, alle har en mening om.

København, den 2. oktober 2013 – Stine Green Paulsen tiltrådte i går posten som ny kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark. Hun trives med at rykke grænser for kommunikation, hvad hun har gjort de seneste syv år hos teleselskabet 3.

Hos McDonald’s Danmark bliver Stine Green Paulsen ansvarlig for kommunikationen til virksomhedens 4.200 medarbejdere, de ca. 160.000 daglige gæster og mere end 250.000 følgere på virksomhedens Facebook-side. Samtidig kommer hun til at stå i spidsen for dialogen med virksomhedens eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

"Det bliver en helt særlig udfordring at skulle stå i spidsen for kommunikationen i en virksomhed, som langt de fleste danskere kender og har en holdning til. Samtidig er det en topdrevet og professionel virksomhed, hvor rigtig mange unge har deres første job og hver dag bidrager til at vores mange gæster får et godt øjeblik,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark.

McDonald’s Danmark har længe haft et ønske om at spille en større rolle lokalt i Danmark. Derfor har kæden haft et bevidst fokus på at nytænke alt fra indretningen af de 87 restauranter til åbningstider og sammensætning af menukort. Og det er en strategi, som Stine Green Paulsen glæder sig til at bygge videre på.

”McDonald’s har gennem de seneste år været på en spændende rejse, som jeg med stor interesse har fulgt fra sidelinjen. Men rejsen er slet ikke slut endnu! Derfor glæder jeg mig til at få fingrene ned i maskinrummet og være med til at bygge videre på det gode arbejde, der allerede er lavet. Samtidig glæder jeg mig til at være med til at sætte mit eget præg på både forretningen og kommunikationen,” siger Stine Green Paulsen.

Stine Green Paulsen overtog i går kommunikationsposten fra Sara Helweg-Larsen, der efter tre år hos burgerkæden skifter til Maersk Line, hvor hun bliver kommunikationsdirektør.

 

Om Stine Green Paulsen

Stine Green Paulsen kommer til McDonald’s Danmark fra en stilling som Head of Corporate Communications hos teleselskabet 3 og har tidligere været PR Manager samme sted. Inden Stine kom til 3 arbejdede hun i en årrække som kommunikationsrådgiver på forskellige bureauer, senest som chefkonsulent hos Mannov. Stine er 42 år og bor i Virum med sin toårige søn. Hun er uddannet cand.scient.soc fra Roskilde Universitetscenter.

For mere information kontakt venligst:

Stine Green Paulsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: stine.paulsen@dk.mcd.com

 

Om McDonald’s Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 87 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 71 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook ogYouTube, og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk ogwww.tjekmcdonalds.dk.