Stephen Shillington får ny nordisk toppost hos McDonald’s

McDonald’s Danmarks administrerende direktør, 41-årige Stephen Shillington, får pr. 1. januar 2014 det strategiske ansvar for McDonald’s i de nordiske lande. Resultaterne på det danske marked har været afgørende for den nye toppost.

København, den 11. oktober 2013 – Australske Stephen Shillington, der er administrerende direktør for McDonald’s Danmark, er udnævnt til ny Vice President for McDonald’s i de nordiske lande, og får dermed det strategiske ansvar for McDonald’s i Norden. Stephen Shillington tiltræder den nye toppost pr. 1. januar 2014 og fortsætter samtidig som administrerende direktør for McDonald’s Danmark og som formand for AmCham, Det Amerikanske Handelskammer i Danmark.

Australsk direktør med nordiske ambitioner

Med den nye toppost bliver den 41-årige australier hovedansvarlig for McDonald’s overordnede strategi i de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. Og det er en opgave som Stephen Shillington ser frem til.

”Når man som virksomhed skal udvikle sig på et marked, er det en forudsætning at have et indgående kendskab til kunderne og deres forventninger og krav. Ambitionen på tværs af Norden er at vækste forretningen, træne og udvikle endnu flere dygtige medarbejdere og øge serviceoplevelsen for vores mange gæster. Samtidig er jeg glad for fortsat at skulle stå i spidsen for McDonald’s Danmark, hvor vi har høje forventninger til en fortsat solid udvikling i de kommende år,” siger Stephen Shillington.

Siden Stephen Shillington tiltrådte posten som administrerende direktør for McDonald’s i Danmark, har han været central i fornyelsen af virksomheden. Omdrejningspunktet for nytænkningen af McDonald’s forretning og brand har været innovation, ekspansion og et stærkt partnerskab med franchisetagerne. Det handler om at kende danskerne og tage aktiv del i det lokale samfund man er en del af, mener Stephen Shillington, der har stået i spidsen for en modernisering af alt fra restauranter til menukort.

Og succesen gennem de seneste tre år kan måles på flere parametre:

  • Øget salg
  • Åbning af to restauranter i 2012 og tre nye i 2013, der samtidig skaber nye arbejdspladser rundt om i hele Danmark
  • Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i 2011 og 2012 af Great Place To Work
  • Kåret til Foreign Company of the Year 2012 af AmCham
  • Prisvindende marketingkampagner
  • Udgivelsen af rapporten “McDonald’s samfundsbidrag i Danmark”, som kan læses på www.mcdonalds.dk/bidrag

Stephen Shillingtons og McDonald’s Danmarks resultater på det danske marked, er ifølge hans chef, Jill McDonald, baggrunden for hans forfremmelse indenfor organisationen.

”Stephen er en progressiv leder, og han kender de nordiske markeder til bunds. Han er visionær, og han tør skabe forandring. Hans stærke fokus på mennesker samt relationer til virksomhedens interessenter har ført til en holdningsændring, der kan mærkes både internt og eksternt,” siger Jill McDonald, der er CEO for McDonald’s i Storbritannien og President for McDonald’s Northern Division.

Om Stephen Shillington

  • Stephen Shillington bliver pr. 1. januar 2014 Vice President for McDonald’s i Norden og får dermed det strategiske ansvar for McDonald’s i de nordiske lande
  • Stephen Shillington fortsætter samtidig som administrerende direktør for McDonald’s Danmark og som formand for bestyrelsen af AmCham, Det Amerikanske Handelskammer i Danmark
  • Stephen Shillington har tidligere været Regional Director og Vice President for McDonald’s i Australien
  • Han har en bachelorgrad i regnskab og finansiering fra Ballarat University, Australien
  • Stephen Shillington er 41 år og bor i Hellerup med sin kone og tre børn

For mere information kontakt venligst:

Stine Green Paulsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: stine.paulsen@dk.mcd.com

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 87 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 70 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk og www.tjekmcdonalds.dk.