Advarsel! McDonald's: Ingen aftale med Bidstreet / Dealstreet

Flere danskere har desværre købt gavekort fra tilbudssiderne Bidstreet og Dealstreet. Vi er derfor nødt til kraftigt at advare mod at bruge siderne.

 

McDonald’s har ikke en aftale med hverken Dealstreet eller Bidstreet. Gavekort købt igennem Dealstreet eller Bidstreet kan derfor heller ikke bruges i landets McDonald’s restauranter. McDonald’s har meldt firmaet bag Dealstreet / Bidstreet til både politiet og forbrugerombudsmanden.

 

Siderne tilbyder deres brugere en række tilbud på McDonald’s produkter. Efter køb af et tilbud på Bidstreet og Dealstreet, modtager brugeren et gavekort til McDonald’s. Men tilbuddet kan ikke kan benyttes i landets McDonald’s restauranter.

Det har desuden tidligere været fremme, at brugerne på Bidstreet / Dealstreet, samtidig med købet, binder sig til et abonnement på 499 kroner om måneden. Et abonnement, der er uopsigeligt i seks måneder.

Siderne ligner ganske almindelige sider, og det kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue, at gavekortene ikke kan indløses hos McDonalds, og at de bliver bundet til et dyrt abonnement.

For mere information kontakt venligst:

Stine Green Paulsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: stine.paulsen@dk.mcd.com