Her er den første Cand.MAC

 

Som en af de første virksomheder i Danmark, har McDonald’s taget initiativ til at udvikle og gennemføre sin egen akademiuddannelse i ledelse. I morgen dimitterer den første årgang fra Akademiuddannelsen i ’Retail Leadership’ hos KEA Kompetence.

København, den 14. maj 2014 – 11 medarbejdere fra McDonald’s danske restauranter kan, som de første, bryste sig med et afgangsbevis fra Akademiuddannelsen i Retail Leadership, som McDonald’s har taget initiativ til og udviklet i samarbejde med KEA Kompetence.

”Hos McDonald’s har vi stort fokus på, hvordan vi motiverer og udvikler vores medarbejdere. Med akademiuddannelsen får vores medarbejdere for første gang en certificering som kan bruges både i og uden for McDonald’s. Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores medarbejdere denne mulighed, som i høj grad understreger, at et job og en uddannelse hos McDonald’s åbner op for solide kompetencer og karrieremuligheder,” siger Lise-Lotte Helms-Olesen, HR direktør hos McDonald’s Danmark.

Det er McDonald’s konstante fokus på udvikling og beskæftigelse af unge, der ligger til grund for udviklingen af lederuddannelsen, som giver unge fundamentet for en lederkarriere i eller uden for virksomheden:

”Akademiuddannelsen i Retail Leadership giver de studerende personlige og faglige kompetencer til at drive forretning og lede medarbejdere. Og for yderligere at ruste de studerende til at arbejde målrettet med ledelse lægges der i uddannelsesforløbet vægt på, at de studerende får mulighed for at arbejde med praktiske problemstillinger fra undervisningen ude i restauranterne,” siger Bente Øhrstrøm, underviser og studievejleder hos KEA Kompetence.

Den 23-årige dimittend Mette Marie Kjærgaard, der til dagligt arbejder som assistent hos McDonald’s i Varde, havde forud for uddannelsens start store forventninger til, hvordan teoretisk viden kan omsættes til praksis i hverdagen i restauranten:

”Hos KEA har vi arbejdet teoretisk med de enkelte fag og efterfølgende haft til opgave at tage læringen med tilbage i restauranten og arbejde med den i praksis. Det er fedt at få større forståelse for det, vi laver i restauranten, kombineret med teoretisk viden og værktøjer til, hvordan man som leder kan motivere og udvikle sine medarbejdere. Jeg har desuden fået en dybdegående forståelse af forretningen – lige fra økonomistyring til salg, kommunikation og marketing,” fortæller Mette Marie Kjærgaard.

For mere information kontakt venligst:

Stine Green Paulsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: stine.paulsen@dk.mcd.com

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 88 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 72 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube, og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk og www.tjekmcdonalds.dk.