Lukning af McDonald’s i Søndergade

McDonald’s i Søndergade lukker efter 30 års tro tjeneste i indre by. Lukningen er en del af McDonald’s
Danmarks samlede plan for tilstedeværelsen i Aarhus, hvor der er åbnet to nye restauranter over de
seneste fire år – senest i november 2013. Derudover gør restaurantens fysiske rammer, at det ikke
længere er muligt at indrette køkkenet, så det kan leve op til McDonald’s krav.

København, den 8. januar 2014 – McDonald’s i Søndergade lukker søndag den 26. januar kl. 7.00 efter at have serveret burgere for århusianerne i 30 år. Lukningen er en del af McDonald’s Danmarks samlede plan for Aarhus-området.

”Gennem de seneste fire år har vi udvidet antallet af restauranter i Aarhus fra seks til otte, og med gode placeringer på Aarhus Banegård og på Store Torv er vores århusianske gæster i indre by rigtig godt dækket ind, når det kommer til at få stillet sulten,” fortæller Stephen Shillington, administrerende direktør hos McDonald’s Danmark ApS, og uddyber:

”Overordnet handler det om at optimere vores tilstedeværelse i Århus, så vores restauranter er placeret de rigtige steder. Derudover gør restaurantens fysiske udformning det ikke muligt at indrette køkkenet efter vores moderne krav og standarder. For det er klart, at når vi udvider vores menukort med nye produkter som fx vores nye nøglehulsmærkede burger og wraps, så er der også behov for at indrette anderledes, så vi har plads til det hele. De fysiske rammer i en restaurant er afgørende for, at vi både sikrer mest mulig effektivitet og de bedste fysiske arbejdsforhold.”

Der arbejder ca. 40 medarbejdere i restauranten. Da McDonald’s selvfølgelig ønsker at tage hånd om sine medarbejdere i forbindelse med lukningen, har samtlige af dem fået tilbudt arbejde i de andre McDonald’s restauranter i byen.

For mere information kontakt venligst:

Stine Green Paulsen
Kommunikationsdirektør
McDonald’s Danmark ApS
Pressetelefon: 7022 0160
E-mail: stine.paulsen@dk.mcd.com

Om McDonald’s Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 89 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 72 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger cirka 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011, 2012 og nu igen i 2013. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk og www.tjekmcdonalds.dk.