McDonald’s uddeler 350.000 børnebøger De kommende

 

De kommende fire uger sætter McDonald’s Danmark højtlæsning for børn på menuen. I alt bliver knap 350.000 bøger skrevet af anerkendte nordiske forfattere fordelt i samtlige Happy Meals, der rækkes over disken i landets 89 restauranter i perioden. Ideen bag kampagnen er at give danske familier en god anledning til hyggestunder, der stimulerer børns læselyst.

København, den 30. september 2014 – For femte år i træk uddeler McDonald’s Danmark nu udvalgte børnebøger i alle Happy Meals fra den 25. september og fire uger frem. Bogkampagnen er en del af et større initiativ, der er blevet til i et samarbejde mellem svenske Läsrörelsen og McDonald’s i hele Norden. I kampagnen indgår i alt otte illustrerede børnebøger af forfattere som Siri Melchior, Jan Lööf og Nicolai Houm.

”Hos McDonald’s har vi fokus på at servere gode øjeblikke. Med bøgerne vil vi gerne give de mange børnefamilier, der besøger os, en god anledning til også at tage pusterummet med hjem og hygge sig sammen om en god oplevelse,” siger kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark, Stine Green Paulsen.

Ifølge den seneste PISA-undersøgelse1 har 14,6 procent af de danske 15-årige skoleelever utilstrækkelige læsefærdigheder. Kun 5,5 procent vurderes til at have ”meget gode læsefærdigheder”, mens gennemsnittet på tværs af de 65 lande i undersøgelsen ligger på 8,4 procent. Både international og dansk forskning viser, at højtlæsning er en effektiv og hyggelig måde at styrke læsefærdigheder, sprog og evnen til at kommunikere på.

”Som Danmarks største familierestaurant kommer vi bredt ud til danskerne, og den position vil vi gerne udnytte til at støtte børn i hele landet og fra alle baggrunde til at blive bedre til at læse. Ved at opfordre forældre til højtlæsning håber vi at kunne bidrage til hyggestunder, der samtidig stimulerer børnenes læselyst og klæder dem på til selv at læse og skrive,” siger Stine Green Paulsen.

 

Download:

PISA-rapport 2012

 

For mere information kontakt venligst:

Pia Tobberup
Pressechef, McDonald's Danmark
Tlf.: 31196781
Mail: pia.tobberup@dk.mcd.com

 

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 89 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 73 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011 og 2012. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube, og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk og www.tjekmcdonalds.dk.