McDonald's inviterer folketingskandidaterne ud til danskerne

 

Statsministeren kan udskrive valg hvert øjeblik, og McDonald’s Danmark står klar til at danne ramme om den forudgående valgdebat blandt danskerne. Folketingskandidater fra alle partier inviteres til at booke en restaurant og få debatten skudt i gang landet over.

København, den 19. marts 2015 - McDonald’s Danmark inviterer nu folketingskandidater på den røde og den blå fløj til at booke landets mange restauranter til debat forud for det kommende folketingsvalg.

- Hver dag har vi besøg af i alt 160.000 gæster i alle aldre og fra alle samfundslag i vores 87 restauranter rundt om i landet. Den platform vil vi gerne benytte til at bidrage til demokratiet – til at skabe rum for deling af viden og synspunkter forud for valget landet over. Derfor har vi besluttet at give folketingskandidaterne mulighed for at booke en restaurant og invitere danskerne til debat, siger McDonald’s Danmarks administrerende direktør Joachim Knudsen.

Konkret tilbyder McDonald’s folketingskandidater fra alle partier at afholde debatter på restauranterne landet over, så længe der er deltagelse fra begge sider af den politiske midte. Tiltaget har allerede ført til flere bookinger med deltagelse fra bl.a. Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Venstre, SF og Dansk Folkeparti.

Politikere, der ønsker at benytte sig af tilbuddet, kan tage direkte kontakt til den enkelte restaurant via websitet www.mcdonalds.dk/fv. Her kan man finde kontaktinformationer til alle restauranter samt en liste over restauranterne fordelt efter de enkelte storkredse.

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 87 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 71 ejes af selvstændige franchisetagere, mens de øvrige 16 ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger flere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. Følg McDonald’s på Facebook og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk.

For mere information:

Pia Tobberup

Pressechef, McDonald´s Danmark

Tlf. 31 19 67 81

Mail: pia.tobberup@dk.mcd.com