Holbæk får landets første ’nye’ McDonald’s

 

Når McDonald’s i Holbæk igen byder gæsterne velkommen den 2. marts 2016 kl. 15 bliver det til en anden oplevelse, end de er vant til. Mens restauranten holder lukket fra i dag den 22. februar til 2. marts, gør franchisetager Jens-Erik Arenfeldt nemlig klar til at åbne landets allerførste ’nye’ McDonald’s restaurant. Det nye restaurantkoncept byder bl.a. på nye digitale platforme, der gør det muligt for Holbæk-borgerne selv at sammensætte, bestille og betale for menuen.

København, 22. februar 2016 – McDonald’s Holbæk holder midlertidigt lukket fra den 22. februar til den 2. marts. Det skyldes, at restauranten som den første i landet skal omstilles til et nyt restaurantkoncept, Din McDonald’s, hvor gæsterne bl.a. får mulighed for selv at sammensætte og bestille deres menu på digitale bestillingsskærme, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst, når den bestilles.

Franchisetager Jens-Erik Arenfeldt ser frem til at vise gæsterne de nye spændende tiltag:

”Jeg er meget, meget stolt over, at det er mine gæster, der som de første i landet skal opleve det nye McDonald’s – og jeg glæder mig til at se, hvordan de tager imod det,” siger Jens-Erik Arenfeldt.

Burgeren tilberedes specifikt til dig

Indtil nu har det været sådan, at maden på McDonald’s restauranter ofte har været tilberedt på forhånd, men fremover vil al maden i restauranten i Holbæk, som Big Macs, McNuggets og pomfritter, blive tilberedt personligt til den enkelte gæst i takt med, at den bliver bestilt. Det betyder, at køkkenet i restauranten i Holbæk også har gennemgået en større ombygning, så det er bedst muligt indrettet til, at personalet kan tilberede gæstens bestilling så hurtigt som muligt, efter ordren er tikket ind. Konceptet kaldes Made4You.

Både køkkenet og store dele af udleverings- og spiseområdet bliver bygget om. Måden, vores gæster bestiller på, bliver anderledes, og det gør måden, vi laver maden på også. Maden tilberedes først ved bestilling og individuelt til den enkelte gæst. Det bliver en mere rolig og personlig oplevelse i restauranten, ” siger Jens-Erik Arenfeldt.

Konceptet udrulles løbende i alle McDonald’s 89 restauranter landet over de kommende 2 år.

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 89 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 84 ejes af selvstændige franchisetagere, mens de 4 ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger flere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. Følg McDonald’s på Facebook og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk.

 

For mere information kontakt venligst

Jens-Erik Arenfeldt

Franchisetager McDonald’s Holbæk, Jyllingevej, Valby, Hvidovre, Nykøb2424ing Falster og Brøndby

Tlf. 24 24 49 49