København 16. november 2017

McDonald’s udnævner administrerende direktør og økonomidirektør for den nordiske region

Familien Hands, der ejer McDonald’s Nordic franchise, offentliggør i dag udnævnelsen af Christer Åberg som administrerende direktør og Kennet Wienecke som økonomidirektør. Christer og Kennet får ansvaret for cirka 430 McDonald’s restauranter i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Christer har adskillige års erfaring fra forbrugerorienterede virksomheder i Norden, herunder senest en stilling som administrerende direktør for Hilding Anders, der er Europas største producent af senge og madrasser, med base i Norge. Christer har ligeledes været administrerende direktør for Orkla-divisionen Confectionery & Snacks i Norden og Baltikum og administrerende direktør for Arla i Sverige. Inden da arbejdede han 17 år hos Unilever, hvor han besad en række forskellige stillinger, hovedsageligt nordiske, inklusive rollen som direktør for Unilever Home & Personal Care. Han er derudover bestyrelsesmedlem for Axfood og Apoex og fortsætter i begge roller. Christer starter i sin nye stilling den 4. december 2017.

Kennet er mangeårigt medlem af McDonald’s teamet og har fungeret som konstitueret økonomidirektør i regionen siden marts i år. Han har stor brancheerfaring og har arbejdet for McDonald’s i Norden siden 2001. Kennet starter officielt i sin nye rolle den 1. december 2017.  

Guy Hands, hovedinvestor i McDonald’s Nordic franchise, siger på vegne af familien: “Det er en kæmpe fornøjelse at kunne tilføje en person af Christers kaliber til vores virksomhed, og det understøtter i høj grad det potentiale, vi ser i forretningen. Kennets beslutning om at tage imod stillingen hos os permanent er desuden en tilslutning til de spændende planer, vi har for regionen, og til den dedikation vi lægger i vores vækstagenda.”

Christer Åberg udtaler: “Jeg glæder mig meget til at begynde på den spændende rejse med Guy Hands-familien og resten af teamet. Det er første kapitel i McDonald’s-historien, og sammen sikrer vi, at vi udlever brandets fulde potentiale til glæde for gæster, medarbejdere, franchiseejere og vores ejere”.

Yderligere oplysninger

Kontakt Pressechef, Pia Tobberup, telefon 31196781 pia.tobberup@dk.mcd.com

Herunder ses Guy Hands (venstre) og Christer Åberg (højre)