The Good to Grow Recipe

Hos McDonald’s træffer vi valg med det lange perspektiv for øje. For os handler det ikke kun om næste kvartal, men om at bygge en forretning, der også står stærkt for kommende generationer med omtanke for både mennesker og miljø. Det er tanken bag det, vi kalder “The Good to Grow Recipe”.

Som en af Danmarks største aktører i restaurationsbranchen har vi mulighed for at gøre en forskel i stor skala. Samtidig er vi dybt forankret lokalt. Vores restauranter ejes og drives af franchisetagere, der kender deres lokalområder og spiller en aktiv rolle i de lokalsamfund, de er en del af.

Gennem The Good to Grow Recipe sigter vi efter at udnytte vores størrelse og lokale tilstedeværelse til at skabe muligheder for mennesker, styrke lokalsamfund, understøtte et mere bæredygtigt fødevaresystem og reducere vores miljøaftryk.

Noget sker bag kulisserne, mens andet er synligt i vores restauranter og på menuen. Tilsammen former det den måde, vi arbejder på hver dag.

Fordi vækst først for alvor giver mening, når den også får andre til at vokse.

Mennesker

En arbejdsplads, hvor mennesker kan udvikle sig og trives, gør en stor forskel. Derfor investerer vi i træning, udvikling og inkluderende arbejdspladser, der hjælper mennesker med at opbygge selvtillid og indfri deres potentiale, samtidig med at vi fortsat styrker respekten for menneskerettigheder i hele vores værdikæde.

Lokalsamfund

At være en god nabo er en del af vores DNA. Derfor støtter vi lokale fællesskaber på måder, der kan gøre en reel forskel. Fra sponsorater af lokale idrætsforeninger og hjælp til familier gennem Ronald McDonald Hus til at fremme læselyst og bidrage til at holde nærområder rene.

Mad

At servere mad af høj kvalitet er kernen i det, vi gør. Derfor har vi fokus på ansvarlige indkøb, høj fødevaresikkerhed og fuld sporbarhed i vores leverandørkæde, samtidig med at vi hjælper gæsterne med at træffe oplyste valg gennem tydelig information og gennemsigtighed.

Miljø

Fremtiden afhænger af de valg, vi træffer i dag. Derfor arbejder vi løbende på at reducere affald, sænke udledninger og udforske mere cirkulære løsninger på tværs af vores restauranter og værdikæde.

Bestil til restaurant eller som McDelivery

Vælg en McDelivery partner for at fortsætte
Bestil McDelivery
Du forlader nu mcdonalds.dk og bliver linket til et website, der kontrolleres af en tredjepart. Indholdet og politikkerne, herunder privatlivspolitikken på det website du nu besøger, kan variere fra McDonald’s synspunkter og politikker. Sørg for at gennemgå politikkerne for hvert website, du besøger. McDonald’s er ikke ansvarlig for udtalelser, politikker eller praksis på dette website.