Dyrevelfærd er vigtigt
Dyrevelfærd er en vigtig del af ansvarligt indkøb. Vi mener, at dyr skal behandles med omsorg og respekt gennem hele deres liv. Derfor samarbejder vi med landmænd, leverandører og eksperter om at understøtte høje standarder for dyrs sundhed og velfærd.
Vores ambition
At fremme høje standarder for dyrs sundhed og velfærd i hele vores leverandørkæde og skabe meningsfulde, varige forbedringer gennem dyrenes liv.
Vores tilgang tager udgangspunkt i Five Domains-modellen for dyrevelfærd - en anerkendt ramme, der omfatter ernæring, fysisk miljø, sundhed, adfærd og mental trivsel. Principperne er med til at forme den måde, vi samarbejder med leverandører om ansvarlig pasning og behandling af dyr.
Vores leverandører forventes at leve op til definerede krav til dyrevelfærd. Arbejdet understøttes af uafhængige audits, tredjepartskontrol og besøg hos leverandører, som er med til at dokumentere efterlevelse og identificere muligheder for løbende forbedringer.
Vi hæver standarden sammen
At forbedre dyrevelfærden kræver samarbejde på tværs af fødevarebranchen. Derfor samarbejder vi tæt med leverandører, landmænd, dyrlæger og eksterne eksperter om at styrke metoder, dele viden og understøtte løbende fremskridt.
Vores arbejde er baseret på artsspecifikke krav og retningslinjer for dyrevelfærd, som anerkender, at forskellige dyr har forskellige behov gennem livet. Det omfatter blandt andet vores globale forpligtelse til kyllingevelfærd, hvor vi samarbejder med leverandører om at løfte standarderne for dyrevelfærd og understøtte forbedringer i hele forsyningskæden.
I 2019 fuldendte vi udfasningen af buræg i alle vores produkter i Danmark inkl. de såkaldt skjulte, altså æg i dressinger, kager etc.
Ansvarlig brug af antibiotika
Sunde dyr er en vigtig forudsætning for god dyrevelfærd. Det spiller også en vigtig rolle i arbejdet med antibiotikaresistens, som Verdenssundhedsorganisationen peger på som en voksende global udfordring.
Derfor tillader vores politikker ikke rutinemæssig brug af medicinsk vigtige antibiotika til vækstfremme eller fast brug til forebyggelse af sygdom. I stedet har vi fokus på ansvarlig udvælgelse og anvendelse af antibiotika, på at reducere ikke-terapeutisk brug og på langsigtede indsatser, der kan hjælpe med at forebygge sygdom, før den opstår.
Samtidig er det vigtigt for os, at syge dyr får den rette behandling, når de har brug for det - under vejledning af dyrlæger og fagpersoner med ansvar for dyresundhed. Ved at samarbejde med leverandører om løbende forbedringer af dyresundhed og dyrevelfærd ønsker vi at bidrage til, at antibiotika også virker for kommende generationer.