Hos McDonald's vil vi servere de bedste pommes frites i Danmark. Intet mindre. Efter tre minutter i 168 grader varm raps- og solsikkeolie er vores pommes frites både varme og sprøde. På den måde sikrer vi, at vores gæster hver gang får de bedste og sprødeste pommes frites.
Pommes frites hos McDonald’s er af sorten Chenoa, og leveres af tyske Agrarfrost.
På fabrikken bliver kartoflerne vasket, skrællet og renset, inden de bliver skåret til pommes frites ved hjælp af en kraftig vandstråle, der skubber kartoflerne igennem et sæt knive. Det giver pommes frites, der er skåret helt rent og flot.
Når kartoflerne er skåret, bliver der vasket dextrose (naturligt sukkerindhold) ud af kartoflerne, og efter en kort blanchering bliver der tilsat dextrose igen. For selvom kartoflerne bliver opbevaret i lagre på fabrikken, hvor både lys og luftfugtighed kontrolleres nøje, så omdanner kartoflerne hele tiden stivelse til dextrose. Derfor fjerner man dextrose fra pommes frites og tilsætter det igen, inden de bliver tørret, frosset og sendt til restaurant