Michael Rolver
Franchisetager siden 2015
11 restauranter, Fyn, Syd – og Sønderjylland
Hvorfor blev du franchisetager?
Primært fordi jeg var – og er – fan af franchisingmodellen. Inden jeg begyndte hos McDonald’s, havde jeg arbejdet med franchising to steder. Så jeg havde siddet på begge sider af bordet - både som giver og tager. Og jeg var derfor ikke i tvivl om, at det er en model, der bare virker. Man arbejder i udstukne rammer, men har selv stor mulighed for at påvirke individuelt. Og så må man jo bare sige, at McDonald’s både er størst og førende på franchising, så det var helt oplagt for mig at kontakte McDonald’s Danmark for at forhøre mig.
Hvordan var processen?
Den var både lang og god. Lige i begyndelsen er det svært at forstå, at man skal på gulvet i restauranterne i så lang tid. Men i dag er jeg glad for, at jeg på den måde forstår alle medarbejdernes arbejdsopgaver og vilkår. Det er også en del af den overordnede strategi om, at man ikke tager hvem som helst, men kun de helt rigtige kandidater, der er godt klædt på til opgaven.
Hvad er det bedste ved at være franchisetager?
Det er arbejdet med de unge mennesker. Både dem, der hos mig for første gang stifter bekendtskab med at have et arbejde. Det er en stor tilfredsstillelse at give dem en god start på et langt arbejdsliv og se dem udvikle sig. Det er let at finde folk, der er hurtige til at lave en cheeseburger. Kunsten er at finde de rigtige mennesker, der alle arbejder i samme retning. Og så er det bare grundlæggende rart at være selvstændig og selv bestemme over sin arbejdstid.
Hvad er dit bedste råd, hvis man overvejer at blive franchisetager?
Man skal være indstillet på, at det er på den lange bane, der spilles. McDonald’s er til lange samarbejdsaftaler, så det er ikke noget, man skal gøre, for bare lige at prøve det af. Man skal være klar til hårdt arbejde fra dag et, hvor man er nødt til at involvere sig rigtigt meget i driften på alle niveauer