Vilkår og betingelser  for køb af McDonald's Merchandise 

 

Disse vilkår er senest opdateret september 2024.

 

1. Generelt 

1.1 Er du medlem af MyMcDonald's kundeklub kan du optjene point, når du køber produkter hos McDonald's deltagende restauranter. Pointene kan ombyttes til gratis produkter eller indløses som en rabat. I en afgrænset periode er det ligeledes muligt at ombytte optjente point til McDonald's merchandise produkter ("Merchandise"). Merchandise udbydes i McDonald's Danmarks app ("App'en") af Food Folk Danmark ApS (CVR nr. 24214087), Falkoner Alle 20, 2000 Frederiksberg ("McDonald's").

1.2 Køb af Merchandise i App'en er omfattet af nærværende vilkår og betingelser samt McDonald's til enhver tid gældende vilkår og betingelser for brug af McDonald’s wi-fi og onlinetjenester, som du finder her

1.3 McDonald's Merchandise er alene tilgængelige i App'en og kan kun købes mod indløsning af point optjent i MyMcDonalds' kundeklub. Det er således ikke muligt - hverken helt eller delvist - at betale for Merchandice ved kontant betaling.  

1.4 Merchandise udbydes alene i en begrænset periode, der vil fremgå i App'en, og i en begrænset mængde. Merchandise udbydes under alle omstændigheder alene så længe lager haves. McDonald's opdaterer løbende lagerstatus på Merchandise i App'en, men tager forbehold for eventuelle fejl, der måtte forekomme samt udsolgte varer. Der gøres for god ordens skyld opmærksom på, at McDonalds som udgangspunkt ikke har mulighed for at skaffe og udbyde yderligere Merchandise. 

 

2. Bestilling og levering

2.1 Du kan maksimalt købe ét Merchandise produkt ad gangen og kun ét af hvert Merchandise produkt i alt. Dit køb er endeligt, når du har trykket ”bekræft” i App’en og dine point trækkes herefter. Når din ordre er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på den oplyste e-mailadresse.

2.2 Vi forbeholder os retten til ikke at godkende din ordre af enten i) operationelle, ii) juridiske eller iii) kommercielle årsager. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi inden levering kan konstatere, at det bestilte Merchandise er defekt, og vi ikke har yderligere Merchandise på lager, eller hvis vi har mistanke om, at varer bestilles med henblik på kommercielt videresalg. Hvis vi ikke kan godkende din ordre, giver vi dig skriftlig besked hurtigst muligt og tilbagefører de anvendte point til din MyMcDonald's Rewards konto.

2.3 Ved gennemførelse af ordreflowet bliver du informeret om den anslåede leveringstid. Eventuelle forsendelsesomkostninger er inkluderet i prisen på Merchandise-produkterne. Når din ordre er gået igennem, modtager du en ordrebekræftelse på den angivne e-mailadresse, der indeholder alle relevante oplysninger om din ordre. Du er selv ansvarlig for at indtaste korrekte oplysninger, herunder navn, e-mail og leveringsadresse.

 

3. Retur- og fortrydelsesret

3.1 Du har 14 dages fortrydelsesret fra du modtager din ordre. Ønsker du at fortryde dit køb af Merchandise, skal du skriftligt orientere os herom fx via vores kontaktformular som du finder her.

3.2 Ønsker du at fortryde dit køb af Merchandise, skal du for egen regning sende dine varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Alle dele af en vare skal returneres, herunder varens emballage. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for varen, indtil vi modtager den.  

3.3 Merchandise kan ikke - hverken helt eller delvist - returneres mod kontant betaling. Ved returnering tilbagefører vi således de anvendte point til din MyMcDonald's Rewards konto, hvilket sker senest 14 dage efter modtagelsen af de returnerede varer. Returneres varen ikke i væsentligt uforringet stand, er vi - i det omfang at varen er uden handelsværdi - dog berettiget til at undlade at tilbageføre de anvendte point.   

 

4. Fejl og mangler 

4.1 Modtager du et mangelfuldt Merchandise produkt, skal du straks og senest 2 uger fra modtagelse af din ordre skriftligt orientere os om dette.  

4.2 Vi vil, afhængigt af varen, den relevante mangel og din anmodning, tilbyde at afhjælpe manglen eller udskifte varen med en ny, såfremt dette er muligt for os, og såfremt det ikke er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger for McDonalds. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at det udbudte Merchandise alene er til rådighed i et begrænset oplag, og vi derfor kan være forhindret i at foretage omlevring og/eller afhjælpning, jf. også pkt. 1.4,

4.3 Er det ikke muligt for os at omlevere den mangelfulde Merchandise eller at afhjælpe en sådan mangel, tilbyder vi dig i stedet en forholdsmæssig tilbageførelse af de point, som du har betalt for varen. Er manglen væsentlig, vil vi foretage fuld refusion af de betalte point mod tilbagelevering af varen i væsentlig samme stand, som den var ved leveringen. 

 

5. Personoplysninger

5.1 For nærmere information om McDonald's indsamling og behandling af dine personoplysninger henviser vi til McDonald’s persondatapolitik, der kan findes her. Persondatapolitikken beskriver bl.a., hvordan McDonald’s indsamler, anvender og deler dine oplysninger samt dine rettigheder i forbindelse hermed. Med din accept af disse vilkår bekræfter du, at du har læst McDonald's persondatapolitik. 

 

6. Kontakt og klagevejledning 

6.1 Hvis du ønsker at klage over en vare eller tjeneste, bedes du kontakte vores via vores kontaktformular som du finder her. Vi bestræber os på at besvare alle sådanne henvendelser inden for 14 dage.

6.2 Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indgive en klage til EU-Kommissionens online klageportal, som du finder her.

Få maden leveret til døren med McDelivery

Vælg en McDelivery partner for at fortsætte
Bestil direkte hos Wolt og Just Eat.
Du forlader nu mcdonalds.dk og bliver linket til et websted, der kontrolleres af en tredjepart. Indholdet og politikkerne, herunder privatlivspolitikken, på det websted, du nu besøger, kan variere fra McDonalds synspunkter og politikker. Sørg for at gennemgå politikkerne for hvert websted, du besøger. McDonald's er ikke ansvarlig for udtalelser, politikker, udtalelser eller praksis på dette websted